Hvad kan vi også tilbyde dig

Uddannelse og udvikling

Gennem Carnegie Professional Development tilbyder vi spændende kurser, videreuddannelse, personlig coaching og foredrag. Alle medarbejdere kan søge op til 4 uddannelsesaktiviteter om året.

Udtalelse:

”Carnegie Professional Development er en fantastisk mulighed og et meget attraktivt personalegode. Det giver mig rigtig meget værdi, og jeg kan bruge kurserne både fagligt og personligt.”
/Tilfreds medarbejder

Sundhed og forkælelse

Udover en omfattende sundhedsforsikring tilbyder vi løbende helbredstjek, influenza-vaccination, mindfulness, sundhedsforedrag og meget mere. Vi afholder flere gange om året sundhedsuger med særlig fokus på forskellige sundhedsemner.

Vores dygtige køkkenteam, Carma Cooking, forkæler os med sund og lækker morgenmad og frokost – og en masse andet.

”Carnegies medarbejdere er bankens guldæg, og dem skal vi passe på med god, sund og spændende mad. Vores mål er at give vores kolleger en god oplevelse hver eneste dag. Vi vil skabe glæde gennem vores mad, vores gode humør, positive indstilling og motivation for at tilfredsstille alle. Og det lykkes”.
/Carma Cooking

Det sociale liv

Vi kan se, at det sociale liv i Carnegie bidrager til høj trivsel og arbejdsglæde. Eksempler på sociale arrangementer er: Studenterklub, fodboldhold, vinsmagning, juletræsfest for hele familien, fredagsbar, fester, aktivitetsdage, løbearrangementer m.v. Aktiviteterne foregår både i afdelingerne og på tværs af organisationen.

Foto er taget som afslutning på en sjov og udfordrende sommer event under temaet Urban Challenge. Der blev dystet både til lands og til vands, og dagen sluttede af med en kajakfinale og en hyggelig middag på Trekroner Fort.