Donald Trump har indledt sin anden præsidentperiode med en linje, der er konsistent med, hvad han lovede i valgkampen, om end det er i den mere aggressive ende af skalaen. Det betyder, at handelskrig, geopolitik og nedskæringer i den offentlige sektor har været de temaer som har fyldt mest de seneste par måneder. Det skaber usikkerhed for forbrugere og virksomheder, hvilket kan påvirke forbruget og investeringslysten. Det har i de seneste par uger givet anledning til en diskussion om, hvorvidt USA er på vej i recession eller en periode med lav vækst. Specielt de ”bløde” nøgletal har støttet historien om en svækkelse af amerikansk økonomi. De ”bløde” nøgletal er typisk baseret på rundspørger som fx ISM, PMI og forbrugertillid. Normalt tillægger vi denne gruppe af nøgletal stor værdi, da de kan fange et skifte i vækst tidligere end de direkte aktivitetsdata (fx detailsalg, jobskabelse/arbejdsløshed og BNP). Derfor giver den forringelse vi ser nu også anledning til bekymring, selvom man bør tage sig det forbehold, at en stor del af forringelsen er drevet af den politiske situation. Det er tydeligt, at amerikanerne i rundspørger svarer afhængigt af deres partipolitiske tilhørsforhold (demokratiske vælgere synes eksempelvis, at de økonomiske udsigter er markant dårligere efter, at Trump er tiltrådt). Ud over de ”bløde” data har vi set nogle højfrekvente vækstindikatorer, som fx Atlanta Feds BNP indikator, er faldet markant over de sidste par uger og måneder. Den dominerende forklaring er dog, at mange virksomheder har skruet op for importen fra udlandet på en forventning/frygt om fremtidige forhøjelser af toldsatser. Alt andet lige vil højere import betyde lavere BNP i en periode, men hvis det er for at komme toldsatser i forkøbet, vil det senere blive udlignet af fx højere forbrug og giver derfor ikke anledning til bekymring. Alt i alt er vores vurdering, at USA stadig er i pæn vækst, men at risikoen er steget for, at de negative konsekvenser af Trumps tiltag ned af vejen, kan hæmme væksten. En længere periode med usikkerhed om den politiske agenda kunne betyde yderligere forbeholdenhed hos forbrugerne.
I Europa har reaktionen på Trump været øget fokus på finanspolitisk stimulans – både Tyskland og et samlet EU har annonceret massive pakker til oprustning, støtte til Ukraine og generelt forbedring af infrastruktur. Ved indgangen til 2025 var forventningen, at Europæisk vækst ville være lavere end amerikansk, men til gengæld havde positivt momentum. De annoncerede pakker giver potentiale for yderligere forbedring af det generelle vækstniveau og er i særdelshed en håndsrækning til den nødlidende fremstillingssektor i Nordeuropa. Vores forventning er også, at det primært vil være europæiske virksomheder, som vil være bedst positioneret i forhold til at deltage i genopbygningen af Ukraine. Investorerne har kvitteret ved at handle euro aktiver op i løbet af året. I vores porteføljer har vi løbende i løbet af første kvartal solgt ud af USD aktiver for at vægte op i Europa. I de globale aktieporteføljer betyder det, at vi nu har cirka en tredjedel placeret i Europa, hvilket et dobbelt op i forhold til benchmark. Omvendt er vi markant undervægt i USA i aktieporteføljerne ligesom vi har reduceret USD eksponeringen i vores globale obligationsporteføljer til lige omkring benchmark (godt 10%).
Samlet set betyder den overordnede udvikling, at vi favoriserer europæiske aktiver på den korte bane med respekt for, at det overordnede billede af økonomierne kan ændres med relativt kort horisont.