Trods tredobbelt renteforhøjelse lød ECB mere lempelig end længe: Den europæiske centralbank (ECB) hævede ved deres rentemøde i den forgangne uge den ledende styrringsrente med 0,75% (til 1,5%) og har nu renter som er pænt over nul og på de højeste niveauer i over 10 år. Samlet har ECB hævet med en gang 0,5% og to gange 0,75% (2%-point i alt), hvilket ,på linje med den amerikanske centralbanks (Fed) aktioner, er den hårdeste stramning af pengepolitikken i nyere tid. Desuden ændrede ECB i bankernes tekniske vilkår for at hente likviditet hos ECB, men størst opmærksomhed fik det, at man i pressemeddelelsen fjernede kommentaren om at hæve renten på adskillelige fremtidige møder. Selvom ECB ikke slår fuldstændig bak på pengepolitikken, så er det første gang i lang tid vi ikke hører dem indikere meget strammere pengepolitik. Konkret forventer markedet stadig, at ECB vil hæve renten med 0,5% eller 0,75% i december, og at de vil fortsætte med yderligere 3 forhøjelser hen imod sommeren 2023. Der er altså ikke noget der tyder på lavere renter på den korte bane, men investorerne var lettede over udsigten til at ECB nu sandsynligvis vil være lidt mere afventende i forhold til at se, hvordan de allerede eksekverede tiltag vil påvirke realøkonomien. Høje energipriser og massiv opstramning af pengepolitikken øger sandsynligheden for, at Europa vil opleve real tilbagegang i økonomien indenfor de næste 6 mdr. Tonerne fra ECB er i øvrigt på linje med, hvad vi har hørt fra Fed-medlemmer i ugerne op til deres møde som afholdes i denne uge (onsdag), hvor det ligeledes forventes, at de vil hæve med 0,75%, hvorefter de også forventes at sænke tempoet i stramningerne. Med udsigt til aftagende pres fra pengepolitikken på baggrund af svaghed i økonomierne vil presset fra stigende renter i markedet aftage. I sig selv vil det være en lille positiv nyhed for finansielle aktiver, som på tværs af aktivklasser har oplevet massiv modvind fra stigende renter i år. På den korte bane er vi dog stadig neutralallokeret til både aktier, virksomhedsobligationer og danske obligationer, da ændringen hos centralbankerne kommer samtidig med en forventning om lavere vækst. Centralbankerne håber på at kunne orkestrere en blød landing, men kan risikere en recession eller dyb nedtur. Ved en dyb nedtur (stærkt faldende boligpriser og kraftigt stigende arbejdsløshed) vil indtjeningen i virksomhederne dykke markant ligesom antallet af konkurser vil stige. Ingen af delene ser vi endnu tegn på, men usikkerheden gør, at vi går forsigtigt til værks.
Nøgletal fra USA er en blandet landhandel: Den forgangne uge bød på offentliggørelse af en lang række makroindikatorer, som trods generel pil nedad ikke gav anledning til større bekymring for investorerne. Efter to kvartaler i negativt territorium, overraskede BNP positivt med en stigning på 2,6%, men ligesom resten af året er tallet forstyrret af store udsving i handel med omverdenen. Forbrugertillid, aktivitet på boligmarkedet og fremstillingssektoren viste alle tegn på svaghed. På boligmarkedet har de højere finansieringsomkostninger forårsaget et stop i aktiviteten, ligesom vi har set begyndende prisfald – boligmarkedet skal dog falde væsentligt mere førend der vil være balance mellem priser og de omkostninger køberne har til at finansiere boliger. Boligmarkedet er dog svært at forudsige, da det kan være stærkt (eller svagt) markant længere tid, end vi kan forudsige med data. Dårligere forbrugertillid passer med udsigterne til et mindre hedt arbejdsmarked – og selvom niveauet har været faldende siden andet halvår, så ligger det overordnet stadig pænt i historisk perspektiv, blandt andet fordi husholdningernes økonomi overordnet set ser fin ud. Fredag rundede vi ugen af med inflationstal, som bekræftede det, vi så tidligere på måneden – at den underliggende inflation i september var ganske høj. Markederne blev dog ikke rystet af dette, da det allerede inden offentliggørelsen var priset ind. Desuden er mange af disse makroindikatorer per konstruktion bagudskuende, hvilket centralbankerne også er klar over. Derfor vejer centralbankernes bekymring for vækstnedgang (og som følge heraf, mindre stram pengepolitik) i øjeblikket tungest. Ud over Feds møde onsdag byder den kommende uge også på en række nøgletal, som kan give os en status på temperaturen på det amerikanske jobmarked. Tirsdag får vi tal for både jobopslag og antallet af opsigelser og på fredag for jobskabelsen. Hvis de foregående måneders tendens med færre opslag, opsigelser og nye i job fortsætter, vil det give Fed lidt mere albuerum til at kunne afvente effekterne af de stramninger, de allerede har udført. Så længe afmatningen ikke sker i for hurtigt tempo, vil et mindre stærkt arbejdsmarked kunne lette lidt af presset på risikoaktiver som aktier og virksomhedsobligationer.