Forrige uge blev indledt med at det kinesiske firma, DeepSeek lancerede deres sprogmodel, R1 som forenklet sagt kan levere det som Chat-GPT gør mere effektivt og til en brøkdel af de omkostninger, som ellers har været associeret med store sprogmodeller. Desuden har kinesiske virksomheder begrænset adgang til Nvidias komponenter, hvilket gør det mere imponerende, at de har kunnet levere en konkurrencedygtig model. Hvis det virkelig er lykkedes DeepSeek at producere en effektiv model med gamle chips, så skaber det naturligt usikkerhed om, i hvor høj grad der er brug for de nyeste og dyreste chips. Usikkerheden gav store fald blandt tech-aktierne mandag, men rettede sig noget over ugen. Det tech tunge Nasdaq-indeks faldt godt 3% mandag men sluttede ugen med et moderat fald. IT-sektoren som helhed sluttede ugen med et fald på 2,78% (i DKK), mens kommunikationssektoren (som indeholder bl.a. Google, Facebook og Netflix) steg med godt 3,5% (DKK). Nyhederne i sektoren kan vise sig at have markant betydning, men vi hæfter os først og fremmest ved, at de makroøkonomiske implikationer bør være positive. Vi tror generelt på, at kunstig intelligens de kommende år vil øge produktivitet og aktivitet. Derfor vil mere effektive værktøjer være positivt for økonomierne, da forbedringerne hurtigere og mere effektivt vil kunne indfases. På virksomhedsniveau vil selskaber kunne blive udfordret, og de amerikanske selskaber er udsatte qua deres høje prisfastsættelse, men det er dog ikke usandsynligt at lettere adgang og mere effektiv brug vil øge den samlede efterspørgsel efter chips. Det store spørgsmålstegn må være om de massive investeringer som mange amerikanske selskaber har i pipeline virkelig er nødvendige, hvis man kan gøre det så meget billigere, som DeepSeeks lancering tyder på. Nvidia forventes at præsentere deres regnskab sidst på måneden, og her holder vi øje med, hvad de ser af implikationer på området.
Denne weekends største økonomiske nyhed var, at Trump annoncerede forhøjede toldsatser imod Mexico, Kina og ikke mindst deres nære allierede Canada. Trumps ordre går på 25% told på import fra Mexico, 10%-point højere told på import fra Kina, 25% på varer fra Canada der ikke er energi, som i sig selv får en 10% toldsats. Vi mangler stadig detaljer, og Trump skal efter sigende snakke med Trudeau i løbet af mandagen hvilket kan få indflydelse på situationen. Trump går efter USA’s tre største samhandelspartnere og beregninger tyder på, at den gennemsnitlige toldsat på amerikansk import vil stige fra 3% til godt 10%. Beregninger fra bl.a. Fed tilbage fra Trumps første periode indikerer, at tiltagene kan sænke BNP i størrelsesordenen 0,4% til 1,2%-point samt øge inflationen med 0,7%-point. Selvom man kan argumentere for, at det vil være et enkelt periodisk stød til specielt inflation, så er det alligevel af en størrelse som vil få betydning. Hvor tiltag imod Mexico og Kina var ventet, så er det noget mere specielt at indføre handelsbarrierer imod Canada. Både Mexico og Canadas samhandel med USA foregår i dag under den aftale Trump selv forhandlede på plads i løbet af hans første embedsperiode (USMCA som dengang afløste NAFTA). Canada er én af USA’s tættest allierede (nummer 2 blandt både demokrater og republikanere, nummer 1 blandt uafhængige), og USA importerer en hel del olie fra Canada, fordi kvaliteten er højere end noget af det olie som bliver hevet op i USA. Hvis man ser bort fra importen af olie, har USA faktisk et handelsoverskud overfor Canada. Derfor kan rationalet være svært at se. Også i EU, må der være politikere og embedsmænd som gør sig klar til, hvad Trump kan finde på at komme med i forhold til vores del af verden. Den største konsekvens på den korte bane er økonomisk usikkerhed som sandsynligvis vil betyde udsving på finansielle markeder og dollar styrkelse (som vil afbøde lidt af faldet i globale aktiver). Det er muligt, at Trump bruger toldsatserne som et forhandlingsmiddel til at kunne tage en politisk sejr. I hans første periode genforhandlede han som skrevet NAFTA til den nuværende USMCA, som dog ikke bød på store grundlæggende ændringer. I denne omgang har han fremhævet smugling af fentanyl og immigration – der næppe er store problemer ift. grænsen med Canada, men det åbner en kattelem for, at Canada kan give indrømmelser på den front, som så til gengæld vil give Trump muligheden for erklære sejr. Ikke desto mindre er det en meget risikabel strategi fra amerikansk side, som i bedste fald vil give usikkerhed og udsving i de finansielle markeder. Vi afventer yderligere udvikling før, vi laver større taktiske ændringer i porteføljerne.