Emil Beckett Kolko, Analyst, Investment Banking

Mød Emil der læser Cand.polit på Københavns Universitet.

“Som Analyst i Carnegie IB er jeg en del af en ambitiøs og dynamisk afdeling med nogle af landets dygtigste rådgivere. Jeg assisterer teamet med udarbejdning af analyser og præsentationsmaterialer primært inden for origination og i mindre grad execution. Arbejdsopgaverne er alsidige og giver mig en solid praktisk indsigt i corporate finance.

Arbejdet som Analyst er både spændende og udfordrende. Det er vigtigt at levere analyser af høj kvalitet, fordi det danner fundamentet for afgørende beslutninger i erhvervslivet. Det høje ansvarsniveau gør arbejdet interessant og lærerigt, og med støtte fra min mentor og erfarne kollegaer er der plads til at lære af fejl undervejs.

Investment Banking-teamet udmærker sig ved en høj grad af professionalisme og et stærkt fællesskab. Selvom mine kollegaer ofte har travlt, har vi en positiv og hjælpsom kultur, hvor vi løfter hinanden. Det giver en stejl læringskurve og styrker arbejdsglæden. Derudover arrangeres der regelmæssigt sjove og gennemførte events både for IB-afdelingen og for hele Carnegie huset, hvilket bidrager til det sociale sammenhold. Jeg er især glad for studentarrangementerne på tværs af afdelingerne, hvor jeg har fået mulighed for at lære de øvrige studenter bedre at kende.

Min opstart i Carnegie har været rigtig god, og jeg er blevet endnu mere motiveret til at fortsætte en karriere inden for corporate finance.”

Related articles