Efter at den amerikanske centralbank har haft al fokus på inflation i godt 2,5 år, stadfæstede Jerome Powell på Jackson Hole Symposiumet, at det nu er tid til at sænke renterne. Det kan de tillade sig, da kerneinflationen er faldet fra 5,6% (feb. 2022) til senest 2,6%. Specifikt er man i Fed tilfredse med, at serviceinflationen (uden boligkomponenten) nu også viser moderation, ovenpå at den første del af faldet i inflation var drevet af lavere prisstigninger på goder. Kerneinflationen er de seneste 3 måneder stort set præcist omkring målsætningen på 2% om året, ovenpå første kvartal, hvor målingerne lå lidt højere. Det betyder, at realrenten er steget pænt, selvom man har holdt styringsrenten i ro siden sommeren 2023. Alene på den baggrund, giver det nu mening at sænke renten i takt med de lavere inflationsmålinger.
Samtidig er der tegn på, at jobmarkedet er kommet bedre i balance ovenpå en periode med historisk gode forhold for arbejdstager. Fx er antallet af jobopslag (ift. arbejdsløse), lysten til at opsige nuværende job og virksomhedernes appetit på at ansætte nye, tæt på niveauerne fra 2019. Højfrekvente indikatorer for lønninger ser ligeledes ud til at være normaliseret. Det mindsker frygten i centralbanken for at øget lønpres skulle skabe en ny inflationsbølge på den korte bane. Desuden betyder kombinationen af bedre inflation og et mindre hedt arbejdsmarked, at Fed i høj grad bør koncentrere sig om den anden side af deres mandat, som går på at sikre maksimal beskæftigelse. Trods en nylig nedjustering af de historiske tal, så har jobskabelsen i USA i perioden Q2 2023 til og med Q1 2024 været solid og konsistent med pæn økonomisk fremgang. I andet kvartal i år, har det set mere broget ud. Derfor reagerede de finansielle markeder også med stor nervøsitet ovenpå den lunkne jobrapport fra juli, hvor det tilsyneladende kun blev skabt 114 tusinde nye jobs i USA. Det skabte en nervøsitet for, at amerikansk økonomi var på vej i recession (lavere renter og aktiekurser). Recession vil betyde flere rentesænkelser fra Fed, men også lavere indtjening i virksomhederne. Hvis væksten forsætter, inflationen er stabil og Fed sænker renterne (moderat) vil det være positivt for risikoaktiver. Vi tror ikke, at USA står på randen af recession, da en række indikatorer stadig viser pæn fremgang. Forbruget viser fornuftig fremgang og antallet af nye ansøger om understøttelse (et af de få datasæt som ikke er modelbaserede i USA) har været stabilt på et lavt niveau, som ikke er konsistent med recession. Ikke desto mindre kræver fortsat fremgang på de finansielle markeder, at virksomhederne stadig kan vækste indtjeningen. Det har de også vist, at de kunne i den netop overståede regnskabssæson, men i andet halvår er vores forventning at svage makrodata kan skabe volatilitet på markederne.
Både virksomhedsobligationer (lav merrente) og aktier (kurs ift indtjening eller indre værdi) handler til den dyre side i forhold til historiske niveauer. Prissætning til den dyre side er sjældent alene en driver for, at markederne vender rundt, men det øger dog risikoen for, at markederne vil reagere negativt på de bløde makrotal, der periodisk kan komme i løbet af andet halvår. Da vi tror på fortsat vækst, men anerkender risici fra valuation og valg/geopolitik, valgte vi tidligt på sommeren at tage gevinsten fra vores overvægt på aktier hjem, således at vi nu ligger neutral på tværs af aktivklasser med fuld manøvremulighed, hvis tilstanden i økonomierne skulle vise tegn på at ændre sig den ene eller anden vej i den kommende tid.
Med hensyn til amerikansk økonomi får vi i denne uge en række friske indikatorer, som kan sætte retningen for de finansielle markeder. Af de vigtigste får vi i dag (tirsdag) opdaterede tal for den hårdt prøvede fremstillingssektor, som har vist tilbagegang. Her bør enhver fremgang blive imødekommet pænt. Onsdag får vi tal for det samlede antal jobsopslag, som gerne skal vise forsat moderation (uden at falde for meget). Torsdag får vi tal for, hvor mange afskedigelser virksomhederne har annonceret (Challenger), den lille jobrapport (ADP), jobless claims og konjunktur- barometer for servicesektoren (ISM/PMI), som bør vise fortsat fremgang. Fredag kulminerer ugen med den store jobrapport (nonfarm payrolls), som gerne skal vise, at juli-rapporten var en enlig svale og ikke starten på en trend. Det bør være positivt for markederne, hvis arbejdsløshedsraten er nogenlunde stabil og jobskabelsen markant over de 114 tusinde fra forrige måned. Alene de bedre vejrforhold bør også kunne bidrage til dette (orkanen Beryl ramte det sydlige USA i juli). Svaghed i tallene (især nonfarm) ville kunne skubbe Fed i retning af flere rentefald og større usikkerhed i risikoaktiver, imens stabilitet/fremgang vil kunne give ro i markederne.