En del af de risici som tidligere på efteråret fyldte for investorerne har vist bedring på den korte bane. Først og fremmest blev de amerikanske politikere enige om at udskyde budgetforhandlingerne til slut januar / start februar. Selvom problemet blot er udskudt, indtil vi nærmer os den nye deadline, så betyder det på kort sigt, at vi ikke skal frygte en regerings-nedlukning, og de implikationer det måtte have for offentliggørelse af data (for Fed og investorer) og USA’s kreditværdighed. Derudover har der ikke været eskaleringer af konflikterne i Ukraine eller Israel i en grad, som kunne have været et problem for de finansielle markeder. I Israel skeles der meget til, om Iran og/eller USA trækkes ind i krigen. Indtil videre har det ikke været tilfældet, og det har også været medvirkende til at den primære transmissionsmekanisme, olieprisen, er faldet tilbage til omkring USD 75-80 pr. tønde. Med stilstand i de store risici har investorerne kunne kigge imod den mere organiske tilstand i økonomierne.
I Europa er der svaghed i både fremstilling- og servicesektoren, men på den anden side er beskæftigelsen stadig høj. Amerikansk økonomi ser stærk ud over en bred kam. Generelt indikeres væksten at være aftaget i fjerde kvartal fra 4,9% (annualiseret) i tredje. Flere af de regionale Fed afdelinger laver højfrekvente estimater af, hvordan det aktuelle niveau af vækst ser ud. Samstemmigt peger de på, at amerikansk økonomi lige nu ekspanderer marginalt over 2%. De seneste inflationsrapporter har budt på positive overraskelser, og de markedsbaserede inflationsforventninger er velforankrede og ikke langt fra de 2%. Trods de pæne makrotal ligger forbrugertilliden til den lave side og forbrugernes forventninger til inflation i University of Michigans rundspørge ligger til den høje side. Fremgangen på jobmarkedet ser ud til at være aftaget en smule, selvom den seneste rapport (oktober) blev påvirket negativt fra strejken i den amerikanske bilindustri. Efter reallønstilbagegang i 2021 & 2022 oplever amerikanske lønmodtagere nu at reallønnen stiger igen, hvilket også er tilfældet, hvis vi kigger over de seneste 48 måneder. Positivt er det, at de største lønstigninger er tilgået de laveste indkomstgrupper. Samlet set giver det et billede af amerikansk økonomi i pæn vækst, som dog er lidt mindre end tredje kvartal. Det betyder, at Fed kan tillade sig at være mindre bekymrede for en overophedning som potentielt kunne skabe nyt inflationært pres, og dermed kan de fortsætte med at være afventende i forhold til renteforhøjelser eller sænkelse. Det seneste møde (hvor renten ikke blev ændret) betød i hvert fald, at investorerne antog at den næste bevægelse i styringsrenten bliver nedad, selvom det ligger nogle kvartaler inde i 2024. En af grundene var tilføjelsen af, at Fed på daværende tidspunkt anså de finansielle forhold, i særdeleshed de lange statsrenter for at være høje. Den kommentar tog investorerne til sig, og de 10-årige renter er handlet pænt ned efter at være steget til omkring 5% efter sommerferien. De lavere lange renter er med til at understøtte aktier og risikoaktiver generelt. Derfor vil fokus de kommende par uger frem imod nytår være på de nuancer, som kan aflæses fra de makroøkonomiske indikatorer.
Gode makrotal og bedring i de store risikofaktorer har betydet gunstige forhold for risikoaktiver i november måned hvor de fleste aktivklasser har budt på pæne stigninger. Bedringen i de overordnede forhold og udsigterne til at det kan fortsætte frem imod nytår, har gjort at vi tidligere i november ændrede på vores overordnede allokering således at vi nu er overvægt risikoaktiver på bekostning af de mindst risikofyldte aktiver på udsigten til højere sandsynlighed for en blød landing, marginalt lavere renter og stilstand i geopolitisk risici.