Rusland er fortsat en trussel for Ukraine og de finansielle markeder: Usikkerhed om en eventuel russisk invasion af Ukraine fortsætter med at påvirke markederne og skabe pæne udsving fra dag til dag. Trods søndagens udmelding om ,at Putin & Biden principielt er klar til at mødes, så fortsætter vi med at modtage efterretninger fra Donbass-regionen (Donetsk og Luhansk) om militær aktivitet. Putin har tidligere sagt, at Ukraine begår folkedrab på de russere, som bor i disse selverklærede uafhængige regioner. Vi holder særligt øje med de østlige egne i forhold til en eventuel eskalering/deeskalering, og overordnet set ser vi tre scenarier for, hvordan situationen kan udvikle sig.
- Det hele kan være et russisk træk for at få aftalen om Nord Stream II igennem hos de tyske politikere. Åbning af Nord Stream II vil være en sejr for Putin, men han stod allerede inden opblusningen af Ukraine-konflikten i en god forhandlingssituation med tanke på de høje energipriser (delvist forårsaget af manglende leverancer af russisk energi). Amerikanerne vil meget gerne have, at Tyskland skrinlægger Nord Stream II, for ikke at give Putin for meget magt i forhold til energileverancerne til Europa. På den længere bane virker det givet, at Europa fortsat bør have fokus på at accelerere den grønne omstilling og generelt sikre den fremtidige forsyning af energi. Hvis målet er, at få Nord Stream II vedtaget, så er Putins nuværende strategi ganske risikabel. Han har allerede fået adskillige småsejre, i form af flere verdensledere som har været i audiens i Moskva, men risikerer at være bakket op i et hjørne, som kan være svært at komme ud af. Dette scenarie er bedst tåleligt for markederne, men må medføre en hvis selvransagelse blandt europæiske politikere i forhold til det fremtidige forhold imellem landene og overfor Rusland.
- Putin vælger at angribe/annektere Luhansk & Donetsk, som i forvejen er russisksindede, på samme måde som man indlemmede Krim i 2014. Han vil kunne begrunde et angreb med, at der bor mange russere i området og de overgreb imod russere, som Putin mener finder sted. Det vil være en sejr for Putin (ikke mindst indenrigs) og give ham kontrol med et par vigtige infrastruktur knudepunkter. En mindre annektering kan fra russisk perspektiv give større mulighed for stabilitet i regionen i forhold til et angreb imod hele Ukraine, hvor den folkelige modstand vil være stor. Annektering af Luhansk og Donetsk vil medføre sanktioner fra vesten, og jokeren vil være, hvor hårdt Ukraine vil kæmpe for at beholde de to regioner. Kampe i regionen har været virkelighed siden 2014, og vil sandsynligvis have størst påvirkning på global økonomi, hvis det fortsætter med at presse energipriserne op (omvendt er Vesten tæt på at genstarte en atomaftale med Iran, som vil bringe noget olie tilbage på verdensmarkedet).
- En decideret krig, hvor Rusland prøver at invadere Ukraine eller angribe Kiev direkte. Ukraine og Rusland er store lande med de to største hære i Europa. Selvom styrkeforholdet giver Rusland en fordel, så er det klart at rigtigt mange lande i vesten/NATO støtter Ukraine. Derfor vil en krig sandsynligvis blive langtrukken og svær at vinde. Spørgsmålet i dette scenario er, hvor langt Vesten vil gå for at forsvare/hjælpe Ukraine i deres kamp for selvstændighed og retten til selv at vælge regering. Det vil sandsynligvis give uro på markederne i noget tid, indtil andre fokuspunkter vil tage over.
Situationen er fastlåst, vi hæfter os ved, at ingen af parterne står til at vinde stort på en krig, men anerkender at situationen kan fortsætte med at give uro i den kommende tid. Vi har i aktieporteføljerne nedbragt eksponeringen til de dyreste vækstaktier ovenpå Feds kovending sent sidste år over imod en meget strammere pengepolitik. Uroen i Ukraine har de seneste par uger yderligere ramt vækstsegmenterne. Vi holder fast i solide selskaber i porteføljerne, som stadig viser pæn fremgang i regnskaberne, men efterhånden handler på mere rimelige niveauer.
Vigtige nøgletal i ugen der kommer: Imens Ukraine-situation påvirker udsvingene i markedet i øjeblikket, så bliver retningen formentlig i højere grad bestemt af makrotal og centralbanker i den kommende tid. Der er stadig et stykke tid til de næste rentemøder (ECB 10/3 og Fed 16/3), som til gengæld er store møder, begge steder med opdaterede estimater for forventningerne til de økonomiske nøgletal. Derfor vil investorerne i høj grad kigge efter makrodata for indikationer af, i hvilken retning de kan skubbe centralbankerne. Den kommende uge bliver ganske travl med inflation-, BNP- og forbrugertillids-tal i USA, ligesom der mandag morgen landede PMI tal for eurozonen. PMI’erne viste pæn fremgang især indenfor services, ligesom de peger i retning af bedring i de meget omtalte forsyningskæder. Vi har specielt øje på om den store inflationsrapport (PCE) overrasker negativt, som CPI tidligere på måneden. Det kan blive vigtigt i forhold til, hvor hurtigt Fed rykker med de forventede rentestigninger. PCE afviger markant fra CPI i forhold til, hvordan tallet bliver sammensat og kan derfor give yderligere perspektiv i forhold til de prisstigninger, der opleves i øjeblikket. Vi forventer, at inflationen per konstruktion vil begynde at falde tilbage i løbet af de kommende måneder, selvom tallene for januar, februar og måske marts stadig vil være høje. Høje inflationstal vil presse Fed til at komme i gang med at stramme pengepolitikken og vil presse forventningerne til rentestigninger resten af året op. Hvis vi får ret i, at inflationstallene vil begynde at komme ned i andet kvartal, vil det give Fed noget luft senere på året, således at pengepolitikken bliver strammet, men ikke helt så stram som forventet lige nu. På samme måde er forventningen til ECB, at de vil hæve renten 4-5 gange i år. Selvom rentestigninger i Eurozonen kun er på 0,1% af gangen, så virker det til, at markedet er løbet lidt foran på nuværende tidspunkt. Når basiseffekterne begynder at blive udfaset af makrotallene i de kommende par måneder, begynder vi at få et bedre billede af den reelle tilstand i økonomierne uden forstyrrelser fra coronaperioden. Den tilstand tror vi stadig er rimelig sund – og vil pege i retning af fortsat vækst og normalisering af pengepolitikken, hvilket vil give gode muligheder for, at virksomhederne kan øge deres indtjening, og dermed afkastpotentiale for risikoaktiver.