I USA viser makroindikatorerne for Q3 overraskende styrke. I forrige uge landede detailsalget markant over forventningerne, og i den forgangne uge overraskede overordnet BNP-vækst med hele 4,9% (Q3, annualiseret) overfor de i forvejen høje forventninger på 4,5%. Den høje BNP-vækst skyldes primært forbrug og lageropbygning og må forventes på mere moderate niveauer i de kommende kvartaler. Selvom billedet er mere nuanceret, når man dykker ned i tallene, så kan de stærke tal betyde panderynker i Fed. På det seneste Fed-møde (20. sep.) opdaterede de deres estimater for den fremtidige økonomiske udvikling, herunder BNP, inflation og renteforventninger. Overskriften efter mødet var på linje med forventningerne – højere renter i længere tid. Baggrunden for de højere forventninger til styringsrenten var dog i højere grad en antagelse om højere vækst end bekymring for træg moderation af inflation. Derfor er det svært at se, hvordan man i de seneste makrotal kan finde begrundelse for lavere renter i den kommende tid.
De hårde makrotal er altid bagudskuende og faren ved at fokusere for ensidigt på disse er, at man eventuelt overser skift i økonomien. COVID har haft massiv påvirkning på økonomierne rundt omkring, og konsekvenserne af de markante penge- og finanspolitiske tiltag kan stadig anes i statistikkerne. Dog ser vi tegn på at det meste af den polstring, der skete efter COVID, er ved at aftage. Fx har amerikanerne i de 90% laveste indkomstgrupper mindre end 2,5% (inflationskorrigeret) tilbage af de ekstra kontanter de akkumulerede fra 2020. De kunne tale for mere ”normale” forbrugstendenser i kvartalerne som kommer. Amerikanske lønmodtagere har trods inflation, stadig flere kontanter og ikke mindst har de stadig jobs (høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed). I det perspektiv er det svært at være uenig i Feds forventning om lav vækst i 2024 (Fed forventer 1,5%). Det primære tema i 2023 har været spørgsmålet om, hvorvidt USA går i recession som følge af den markante forhøjelse af renterne fra centralbanken. Sandsynligvis mangler vi stadig at se noget af effekten fra rentestigningerne, hvilket kan få effekt, når vi går ind i 2024. Selvom vi tror på, at de højere renter vil dæmpe vækst, så betyder det stærke udgangspunkt, at vi sandsynligvis skal se en ændring i beskæftigelsen og/eller boligmarkedet, før markedet kommer til at skifte holdning i retning af recession. Derfor bliver denne uges møde i Fed interessant. Selvom det så godt som ligger fast, at de ikke kommer til at hæve renten yderligere på dette møde, så bliver især pressemødet interessant i forhold til, hvor stort et tema den nuværende høje vækst er i diskussionerne. Omvendt er det heller ikke usandsynligt at de regionale Fed kontorer i en vis grad kan se tegn på aftagende vækst. Kommentarer herom kan meget vel påvirke markedsrenterne, som især i den lange ende er steget pænt siden sidste møde. Derfor kan november-mødet i Fed blive afgørende for at sætte retningen i forhold til, hvordan afkastet for både aktier og obligationer ender i årets sidste kvartal.
Indtil videre har konflikten i Mellemøsten imellem Israel og Hamas haft begrænset påvirkning på de globale finansielle markeder som helhed. Renter og oliepris ligger i store træk uændret i perioden og korrektionen i aktiemarkederne var allerede startet inden ovenpå en periode med pæne afkast i Q2. Overordnet set bør investorerne være bekymret for, hvorvidt konflikten breder sig og trækker andre lande med ind i kampene. Her er øjnene naturligvis mest rettet imod USA og Iran og de afgørende tidspunkter kan meget vel komme, når Israel sender tropper ind i Gaza. De seneste par uger har diplomatiet været på overarbejde, da hverken USA eller resten af den vestlige verden har interesse i, at konflikten eskalerer til andre lande. Selvom situationen er ustabil, så virker det mest sandsynligt, at det ikke får lov at brede sig. Ikke desto mindre er det en risiko yderligere for investorerne at holde øje med i ugerne, der kommer.