Donald Trumps handelskrig med resten af verden har fyldt meget igennem første kvartal af 2025. Denne uge kommer sandsynligvis ikke til at være nogen undtagelse idet Trump har erklæret onsdag (2. april) som Liberation Day (Frigørelsesdag) i USA. Detaljerne om hvilke nye toldsatser der måtte komme er sparsomme, men Trump har indtil videre i hans anden embedsperiode vist sig meget villig til at bruge toldvåbnet imod venner og fjender. Det skaber usikkerhed om effekten på den overordnede økonomi, hvilket Fed også udtrykte i forbindelse med deres seneste møde (19. marts), hvor de skruede lidt ned for deres vækstforventninger (især i 2025, men også 2026 og 2027) og op for forventningerne til inflation i 2025 (til 2,8% fra 2,5%). Powells kommentarer på pressemødet vidnede om, at det stadig er for tidligt at sige noget klogt om effekten af handelskrigen, men den markante nedjustering af vækstforventningerne i 2025 (fra 2,1% til 1,7%) tyder på, at man i centralbanken griber det forsigtigt an. I sidste uge fik vi inflationsrapporten for februar måned, og den overraskede til den høje side (kerneinflation på 0,4% imod forventet 0,3%), hvilket ikke gør Feds arbejde lettere i forhold til dosering af pengepolitikken. En del af skuffelsen i rapporten skyldes formentlig, at sæsonkorrektionen ovenpå COVID ikke helt tager højde for, at servicepriserne har tendens til at stige mere i starten af året. Ikke desto mindre må man forvente at nye toldsatser på importerede goder vil have en effekt i månederne, der kommer. Det afgørende kan blive, hvor store de sekundære effekter bliver i forhold til hvor høj grad de højere priser på goder føder over i stigende servicepriser. Nogle servicepriser er mekanisk bundet til priserne på goder som fx bilforsikringer, der følger priserne på biler, imens andre ikke er. I jobmarkedet virker det til, at jobtagerene er blevet mere forsigtige og i højere grad bliver i nuværende jobs (Quits er faldende), hvilket sænker behovet for, at virksomhederne skal tilbyde højere lønninger for at tiltrække arbejdskraft. Det bør alt andet lige ligge en dæmper på løninflationen. Det ændrer dog ikke på, at Fed på et tidspunkt sandsynligvis skal tage et valg om hvilke af deres målsætninger de skal give mest opmærksomhed (fuld beskæftigelse eller inflation omkring 2%). En del af de bløde indikatorer (rundspørger) har de seneste par måneder vist tegn på svaghed i USA, mens de hårde nøgletal har holdt sig ok. Normalt forventer vi, at svaghed i de bløde nøgletal med tiden sætter sig i de hårde nøgletal pga. tilbageholdenhed hos virksomheder og forbrugere. Den nuværende situation er dog meget politisk præget i USA (republikanske vælgere er mere optimistiske end demokratiske), hvorfor situationen er mere kompliceret for Fed i forhold til pengepolitikken. Samlet set er vi forbeholdne overfor amerikanske aktiver, hvorfor vi er markant undervægtet i aktieporteføljerne og kun har omkring 10% vores globale obligationsstrategier.
I Europa har investorerne taget pænt imod det paradigmeskifte vi har set i Tyskland i form af en meget mere ekspansiv tilgang til finanspolitikken. Man har gjort op med den gældsbremse som har formet finanspolitikken igennem en årrække og er klar til at stimulere for at få gang i den nødlidende fremstillingssektor. De tyske stimuli som især er målrettet infrastruktur vil være en massiv medvind til landets vækst i de kommende år. Ligeledes vil andre lande i regionen nyde godt af de tyske tiltag. Det betyder, at de mellemlange vækstforventninger til eurozonen formentlig skal opjusteres. I starten af 2025 forventede økonomerne, at europæisk vækst ville stige marginalt til 1% i år. Med den nye tyske tilgang er det sandsynligt, at billedet i Europa bliver bedre end først ventet. Vi har skruet markant op for eksponeringen til Europa på tværs af strategier igennem de tre første måneder af 2025. I første omgang har vi fokuseret på selskaber indenfor industri og råvarer, som bør nyde godt af generel oprustning og de kommende investeringer på overordnet økonomisk plan.
Alt i alt har udviklingen i Q1 2025 favoriseret Europa, hvor vækstbilledet er bedre i forhold til USA, hvor økonomien stadig forventes at være i fremgang, om end med mere usikkerhed og sandsynligvis i lavere tempo end tidligere ventet.