CPI stadig på ekstreme niveauer: Fredag landede den seneste forbrugerprisrapport (CPI) for USA og signalerne heri var ikke specielt opløftende. Særligt energipriserne overraskede negativt og trak op i den overordnede inflation (headline) for maj, men skuffende var det også, at der ikke i det månedlige tal var tegn på at stigningstakten aftager. Således steg kernemålet i maj med hele 0,63% svarende til 7,8% annualiseret. Lejepriser, flyrejser og brugte biler var de største negative overraskelser. Selvom Fed foretrækker PCE rapporten (maj tal offentliggøres 30/6) fremfor CPI, når de kigger på inflation, så må den seneste rapport give anledning til panderynker i centralbanken. CPI ligger højere vægt på forbrug af goder, herunder lejepriser,som udgør 40%. Desuden er PCE dynamisk på den måde, at det måler rent faktisk forbrug i modsætning til CPI, som har faste vægte uagtet, hvor meget der rent faktisk forbruges i en given sektor, ligesom vægtene i CPI er baseret på forbruget i årene 2019-2020, hvor især den sidste del af den periode må siges at være massivt påvirket af corona. PCE har i nogle måneder ligget markant lavere end CPI med en kerneinflation de sidste 3 måneder svarende til knap 4% (annualiseret) som stadig er højt. Forskellen imellem de to mål er historisk høj og kan være et udtryk for, at CPI er lidt efter PCE på grund af den statiske sammensætning på især goder og coronarelaterede faktorer. Derfor kan de høje CPI-målinger ses som en indikation af, at inflationen er på vej i den rigtige retning. Ikke desto mindre reagerede markedet ganske kraftigt fredag med markante fald på aktier (3%), stigende renter og fladende rentekurve. Kogt ned, så frygter markedet nu, at normaliseringen af inflationsniveauer kommer til at tage så lang tid, at Fed strammer pengepolitikken så meget, at amerikansk økonomi ender i recession.
Fed senere på ugen – dobbelt forhøjelse i vente: Med tanke på den lunkne CPI rapport fra den forgangne uge, så vil investorerne i den kommende primært have fokus på mødet i den amerikanske centralbank (onsdag), hvor specielt pressemødet vil blive nærstuderet. Ovenpå CPI-rapporten er forventningerne til renteforhøjelser blevet skruet yderligere op således, at det nu forventes, at Fed vil hæve renten tæt ved 10 gange (á 0,25%) året ud på de resterende 5 møder. Ved ECBs møde i sidste uge var Legarde meget fokuseret på at kommunikere så klart som muligt, i forhold deres aktioner de kommende måneder. Hun gjorde på den måde klart, hvordan makrobilledet skal udspille sig for, at ECB tager en pause med renteforhøjelser. Der hersker ikke tvivl om, at Fed vil lave dobbelte renteforhøjelser på de kommende to møder, men der har været spekuleret i om, de eventuelt vil tage en pause på mødet i september (og nøjes med en forhøjelse á 0,25%). Der kommer rigeligt med makrodata inden mødet i september (d. 21/9), og markedet vil nok tage vel imod indikationer fra Fed i forhold til, hvad der kan rykke ved tilgangen imod normalisering af pengepolitikken. I starten af året var det i høj grad skiftet i kommunikation fra Fed, som pressede forventninger til renteforhøjelser op, og aktiemarkederne ned. Efter seneste møde i maj, hvor vi første gang hørte Powell prøve at holde nogenlunde snor i markedsforventningerne, handlede markederne sidenlæns/lidt op. Desuden får vi ved mødet i denne uge opdaterede estimater for den økonomiske udvikling (herunder dot plots). Her vil fokus være på, hvor hurtigt de forventer, at inflationen normaliseres, og hvilken effekt den nuværende situation har på den generelle vækst, hvor mange analytikere begynder at pege på recession i andet halvår 2023. Troværdighed og klarhed i kommunikationen kommer med stor sandsynlighed til at påvirke både retningen og udsvingene i de finansielle markeder i den kommende uge.