Alle øjne på stigende amerikanske renter: Med højprissætning på stort set alle aktivklasser er fokus rettet imod amerikanske statsrenter. Det skyldes, at de 10-årige er steget ganske pænt i 2021, og at højere renter tynger virksomhedernes indtjeningsevne. Mens de korte renter stort set ikke har bevæget sig og ligger omkring nul, er de 10-årige steget fra lige under 1% ved årets start til knap 1,4% i skrivende stund. Det er stadig meget lave renter og formentlig ikke et problem (endnu) for risikoaktiver, men specielt aktiemarkederne kan ikke lide hvis renterne stiger for meget og for hurtigt, specielt hvis det primært er drevet af højere realrenter, som vi så i fjerde kvartal af 2018. Det meste af stigningen i de nominelle renter i 2021, har været drevet af højere inflationsforventninger, hvilket betyder at investorernes langsigtede inflationsforventninger nu er kommet over 2%. Det er ikke unormalt i starten af et opsving og stemmer fint overens med Feds udmeldinger om at ville tillade inflationen midlertidigt at overstige de 2%, som ellers er målet. Den seneste uge er realrenterne dog også begyndt at røre på sig og har rykket sig fra rekordlave -1% til omkring -0,8%. Niveauerne gør, at den seneste tids stigninger næppe er et problem for virksomhederne, som det er nu, men hvis trenden fortsætter, og realrentestigningerne (som virksomhederne har svære ved at sende videre til forbrugerne) fortsætter, så kan det ligge en dæmper på specielt aktiemarkederne, som er steget ganske pænt indtil videre i år. Desuden er det værd at have in mente, at når bobler i de finansielle markeder brister, så sker det typisk efter en periode hvor centralbankerne har strammet de finansielle forhold. Trods de stigende lange renter, er vi stadig meget langt fra, at centralbankerne begynder at hæve styringsrenterne – det er arbejdsløsheden stadig for høj til og den realiserede inflation for lav til. Derfor er de stigende renter ikke et stort problem på de nuværende niveauer, men kan give lidt udsving på aktiemarkederne og fortsætte den rotation som har været i gang i et par måneder, hvor investorerne har købt op i andre sektorer end de meget højtflyvende teknologiorienterede sektorer.
Koldt vejr i Texas får olieprisen til at stige: Efter totalt kollaps i løbet af foråret 2020, er olieprisen nu tilbage på niveauerne fra slutningen af 2019. Det skyldes, udsigten til bedre økonomisk vækst efter de massive finans- og pengepolitiske hjælpepakker, som giver forventninger om højere efterspørgsel i den kommende tid. Derudover har der været koldt i USA de seneste par uger, herunder specielt i Texas, hvor der ydermere er store problemer med forsyningslinjerne. Det kolde vejr har presset prisen på nordsøolie over USD 60 pr. tønde, hvilket man især er tilfreds med blandt de mellemøstlige producenter. De stigende priser skaber en smule splittelse blandt kartelmedlemmerne i OPEC+, da Rusland gerne vil have, at man øger udbuddet på de her niveauer. Saudi Arabien skulle på den anden side være fortaler for at bibeholde produktionsbegrænsningerne for at støtte prisen yderligere. De højere energipriser kan forventes at slå igennem i de brede inflationsmål i den kommende tid, men bør på grund af niveau og midlertidig karakter ikke ramme de kernemål, som centralbankerne bruger i større grad. Det har dog været medvirkende til at løfte energiaktierne, som i forvejen var presset langt ned, og som dermed har været den bedste sektor i år indtil videre.