Janus Roland, Associate, Investment Banking

Mød Janus, der har taget rejsen fra Analyst til Associate i Investment Banking.

Hvordan har overgangen fra Analyst til Associate været?

”Overgangen fra Analyst til Associate har været super gnidningsfri. Rent fagligt har vi allerede fået lov til at stifte bekendtskab med de forskellige aspekter af Investment Banking, inklusiv arbejdsgange og databaser som Analysts og er derfor klædt ret godt på. Her har forskellen primært været, at man som Associate på fuld tid får bedre mulighed for at dedikere sig fuldt til et enkelt projekt og følge processen fra start til slut og derfor kommer lidt dybere ned i maskinrummet.

I forhold til det sociale, er næsten alt som før. Det er et privilegie at have så godt kendskab til sine kolleager, før man overhovedet starter en fuldtidsstilling, hvilket også gør den faglige overgang endnu lettere.”

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for en Associate?

”Som Associates er vores primære ansvar udarbejdelse af materiale til kunder eller investorer, og vi bruger derfor det meste af tiden i enten Excel eller PowerPoint. Jeg oplever et stort overlap med de opgaver, jeg fik som Analyst, imens man samtidig får tildelt større ansvar og mulighed for selv at løbe afsted med bolden. Dertil har vi ofte statusmøder med de mest erfarne fra teamet, hvor man kan få feedback på materialet og diskutere retningen. Som Associate får man også kundekontakt og deltager på eksterne møder, hvilket også er med til at skabe variation i opgaverne.”

Hvorfor har du valgt en karriere inden for corporate finance?

”Jeg søgte oprindeligt Carnegie på baggrund af studiet, hvor jeg havde kurser i både finansiering og værdiansættelse og var aktiv i studenterforeninger. Rådgivningsbranchen vækkede min interesse, og corporate finance var en spændende mulighed for at kombinere praktisk rådgivning med finansiel teori.”

”Da jeg efterfølgende startede hos Carnegie som Analyst, stod det hurtigt klar for mig, at jeg godt kunne tænke mig at fortsætte på fuldtid. Især det sociale miljø er afgørende for mig, hvor vi sidder i et åbent kontorlandskab, hvilket bidrager til en god stemning og ekstra energi i dagligdagen.”

Hvis du skulle beskrive Carnegies arbejdskultur med 3 ord, hvilke ville du vælge?

”Ambitiøs, åben, respektfuld”

Related articles