I en tid hvor investorernes opmærksomhed ellers primært er rettet imod det aktuelle tempo i amerikansk økonomi, og ikke mindst det amerikanske jobmarked, tiltrækker både Japan og Kina sig en del opmærksomhed.
Efter at have hængt efter de globale markeder det meste af året er de kinesiske aktiemarkeder steget imellem 20% (Hong Kong) og 30% (Shanghai) over de seneste 14 dage. De massive stigninger kommer på baggrund af en række penge- og finanspolitiske stimuli introduceret over de seneste par uger. Centralbanken (PBoC) har sænket flere centrale renter, ligesom man har sænket renten på boliglån, specifikt for at støtte det nødlidende boligmarked. Politikerne har lempet en del af reglerne omkring boliginvesteringer, med hensigt om at gøre det marked mere attraktivt. Derudover har man indikeret, at der kommer yderligere støtte specifikt rettet imod aktiemarkedet blandt andet i form af en swap-facilitet for finansielle virksomheder, som de kan bruge til at støtteopkøbe aktier og potentielt introduktion af en ”stabiliseringsfond”. Alt i alt er det ret markante tiltag, som Kina tager i brug med det mål at lempe de finansielle forhold for at løfte væksten tilbage imod det officielle mål på 5%. Om det nuværende niveau af stimuli, og det som måtte blive introduceret i den kommende tid, er nok til at løfte væksten og støtte boligsektoren, kan være svært at vurdere, men aktiemarkedet har som skrevet taget pænt imod det. I vores perspektiv er Kina taktisk blevet mere attraktivt, men holder os stadig ude af kinesiske investeringer i både aktie- og obligationsporteføljer. Vi synes fortsat, at politisk, geopolitisk og regulatoriske risici fylder mere end den kortsigtede medvind, der måtte være fra stimuli. Vi er dog stadig eksponering indirekte igennem nogle af producenterne af luksusgoder, som typisk har stor afsætning til det kinesiske marked. Indtil videre er vi komfortable med at beholde eksponeringen til Kina indirekte.
I Japan har historien været mere broget. Tilbage i starten af august kollapsede markedet en enkelt dag (5. okt), hvor alle aktier faldt omkring 10-20% på baggrund af udsigt til strammere pengepolitik, samtidigt med at jobtallet i USA skuffede pænt. Det blev formentlig forværret af, at nogle gearede investeringer i JPY, som har været meget populære, blev tvunget i afvikling. Vi syntes dengang, at reaktionen var overgjort, da centralbanken (BoJ) indikerede, at man ville gå forsigtigt til værks i forhold til pengepolitikken. Derfor øgede vi dengang vores allokering til overvægt. Markedet har rettet sig pænt siden den største uro, men specielt den seneste uge har igen budt på markante udsving på det japanske marked. Den nye premierminister, Shigeru Ishiba har udskrevet lynvalg (27. okt) ovenpå et par hektiske sessioner på det lokale aktiemarked med høj volatilitet. Umiddelbart kunne markederne ikke lide valget af Ishiba som premierminister, da han anses som værende fortaler for højere virksomhedsskatter og ikke imod, at BoJ hæver renterne. Begge dele er uhensigtsmæssige i en tid, hvor specielt amerikansk økonomi er på vej ned i gear. Mandag skuffede japansk industriproduktion ligeledes og var medvirkende til pæne fald. Arbejdsløsheden er stadig meget lav (2,5%), ligesom der er mange jobs til rådighed for dem, som søger. Den næste måneds tid vil blive præget af valgkamp, hvor det japanske marked sandsynligvis vil tage pænt imod meningsmålinger, som peger på at markedsvenlige politikere ligger godt til (dem som vil videreføre Abenomics). Markedet priser for nuværende en meget forsigtig tilgang fra BoJ over de næste 12 mdr., så forventningen er, at det ikke bliver højere renter for hurtigt, som bliver en modvind for det japanske marked. I vores globale aktiemandater holder vi derfor indtil videre fast i vores overvægt – japanske aktier udgør cirka 10% af porteføljen.
Ud over de asiatiske markeder vil fokus i denne uge være på det amerikanske jobmarkedet, hvor vi i løbet af denne uge får en række indikatorer. Mest fokus har vi på antallet af jobopslag, JOLTS (i dag, tirsdag) og beskæftigelse, Nonfarm (fredag). Derudover holder vi øje med om fremstillingssektoren (ISM, senere i dag) endelig skulle vise tegn på bedring fra lave niveauer.