Efter knap 2 år med kontinuert strammere pengepolitik sænkede ECB styringsrenten på deres møde i sidste uge med 0,25%-point fra 4% til 3,75%. Det er første gang, imens ECB har eksisteret, at man sænker renten, før Fed er gået i gang. Spekulationerne forud for mødet gik på, om ECB havde sænket renten, hvis ikke de havde kommunikeret intentionen herom så kraftigt forinden til markederne. Baggrunden skulle være mindre favorable inflationsmålinger den seneste tid. ECB kan kigge på kerneinflationen, som lå omkring 6%, da de senest hævede renten og nu ligger lige under 3%. Det er stadig for højt, men markant tættere på målsætningen, og det massive fald over de seneste 12 måneder giver ECB tro på, at pengepolitikken er så stram, at de, hvis de ikke sænkede renten marginalt, ville stramme pengepolitikken yderligere. Interessant nok kommer rentenedsættelsen samtidig med, at det vækstmæssigt ser ud til at gå lidt bedre i eurozonen (ECB har ikke mandat til at tage højde for vækst). Fremgangen i servicefagene er stadig pæn, og den hårdt plagede fremstillingssektor ser ud til at have nået bunden. Samlet set giver det pæne udsigter for regionen, som kan overraske positivt i andet halvår. I forbindelse med ECB-mødet fik vi også opdaterede forventninger til vækst og inflation fra embedsmændene i systemet. Selvom det var små ændringer hist og her, så bider vi alligevel mærke i specielt forventningerne til kerneinflationen for 2024, som blev opjusteret med 0,2%-point til 2,8%. Det virker konservativt, da det er meget tæt på de nuværende niveauer. Skulle estimaterne blive nedjusteret igen senere på året (september eller december), så åbner det for yderligere rentenedsættelser.
I USA betyder udviklingen i inflation de seneste 12 mdr., at Fed i langt højere grad kan tage højde for begge dele af deres mandat (vækst og inflation). Til trods for at inflationen har skuffet i første kvartal, så understregede Powell ved det seneste Fed-møde (1/5), at man stadig forventer, at den næste rentebevægelse vil være nedad, snarere end op. Ligesom i Europa er det i USA tilfældet, at kerneinflationen er faldet pænt – omkring 2%-point på de seneste 12 måneder. Teorien tilsiger, at det tager tid, før højere renter er fuldt indfaset i det økonomiske system. Derudover betyder det seneste års fald i inflationen, at realrenterne i højere grad tynger virksomheder og husholdninger. Derfor er bekymringen fra Fed større i forhold til stigende realrente og dennes effekt på vækst end prisstigninger. Af den grund er markederne pt. sensitive i forhold til makroøkonomiske nøgletal. Fredag fik vi den seneste måling af det amerikanske jobmarked. Svaghed i disse tal ville kunne have presset imod rentesænkelser tidligere end ellers ventet. Det modsatte blev tilfældet, jobskabelsen overraskede massivt med 272 tusinde nye jobs i maj måned (forventet 180 tusinde). Fremgangen i maj var bredt funderet på tværs af sektorer, og vi bider blandt andet mærke i, at der blev skabt godt 40 tusinde offentlige arbejdspladser, hvilket er tættere på det gennemsnitlige niveau i forhold til april, hvor der kun blev skabt 7 tusinde arbejdspladser. Lønstigningerne var højere i maj end forventet (0,4% imod 0,3%) men kommer på bagkant af lave stigninger i april. Selvom arbejdsløsheden steg marginalt (til 4%), så er der endnu ikke tegn på lavere eller lav aktivitet i amerikansk økonomi. Renter steg (både korte- og lange statsobligationer) i omegnen af 0,1%-point ligesom dollaren blev styrket ganske pænt. Aktiemarkederne sluttede omkring nullet, da det positive (vækst) bliver opvejet af de højere renter. Samlet set betyder det, at billedet af at væksten kan drive fremgangen i risikoaktiver (i modsætning til rentefald) er intakt. På den anden side vil man fra Feds side gerne se inflationen udvikler sig, som vi så imellem juni og december sidste år. Specielt i første kvartal lå vi højere. I Fed foretrækker man at kigge på PCE inflationen, men CPI bliver offentliggjort onsdag, samme dag som der er møde i centralbanken. Overraskelser her vil kunne ændre formuleringen i kommunikationen.
Vi forventer stadig, at væksten i USA vil være aftagende de kommende 6 mdr. fra meget høje niveauer, om end det er svært at forudsige om, det vil være over eller under gennemsnitlig vækst. Derfor kan vi nok også forvente afventende kommunikation fra Fed ved dette møde, hvor vi holder mest øje med ændringer i medlemmernes forventninger til nøgletallene de kommende år. Inflationsforventningerne er interessante, da de kan give et hint om hvor mange (om nogen) rentesænkelser Fed kommer til gennemføre i år. Ligeså interessant bliver det, at se om Fed hæver deres forventning til, hvor højt det langsigtede renteniveau skal være som et udtryk for, at økonomien er bedre i stand til at absorbere de højere renter.