Høj inflation i EU pga. høje energipriser: Fredag landede friske inflationstal for eurozonen. Europa er hårdt ramt af de højere energipriser, som driver den generelle inflation op på 7,5% i forhold til samme periode sidste år. Uden energi og fødevarer (kerneinflation) er prisstigningerne i eurozonen dog mere moderate, om end stadig høje, på 3%, hvilket var marginalt lavere end analytikernes forventninger. Energipriserne i Europa har været stigende siden efteråret, men er blevet markant accelereret under krigen imellem Rusland og Ukraine. Energi er i første omgang friholdt fra sanktioner, men kan blive inddraget på et senere tidspunkt, hvis konflikten eskalerer, og Putin har vist villighed til at bruge energileverancerne som et våben ved at kræve, at betalingerne sker i rubler snarere end EUR og USD. Selv hvis konflikten deeskaleres, så er det svært at forestille sig en markant forbedring af energileverancerne fra Rusland til Europa på den korte bane. Det taler naturligvis for, at de høje energipriser fortsætter i noget tid endnu, men fra politikernes side har vi dog allerede også set initiativer, der skal imødekomme de høje energipriser. Fra EU-kommissionens side har man lanceret en plan for at være uafhængig af russisk energi inden 2030, og i sidste uge annoncerede Biden, at USA agter at frigive op imod 180 mio. tønder olie fra deres strategiske reserver over det næste halve år (1 mio. tønder pr. dag). Begge initiativer har modereret de aggressivt stigende priser på gas og olie, selvom det ikke kommer til at løse problemerne fuldstændigt. Det er dog positivt, at politikerne tager fat om problemet, da det er begrænset, hvor effektivt centralbankerne kan bekæmpe stigende energipriser. Selvom energipriser er den primære faktor bag de meget høje generelle inflationsmålinger i Europa, så er den underliggende kerneinflation også højere end i lang tid. Derfor er det også forventningen, at ECB kommer til at stramme pengepolitikken i 2022. I første omgang bliver det i form af afvikling af deres opkøbsprogram. Med mindre vi kommer til at se en stigning i reallønningerne, så virker det til, at markedet er løbet foran ECB med forventningen om, at styrringsrenten er tilbage omkring 0 ved årets udgang (i form af to renteforhøjelser á 0,25%-point). Den marginale stramning i pengepolitikken i eurozonen, bør ikke give anledning til decideret modvind for virksomhederne i regionen, her udgør forsyningsforstyrrelser fra krigen en større risiko.
Fortsat solid jobskabelse og mere moderat inflation i USA: Sidste uge bød både på inflationstal og jobrapport fra USA. Ligesom i Europa er inflationen ganske høj i USA. Her er det dog i mindre grad energi, som driver de høje prisstigningstakter. Gennem det seneste års tid har corona-relaterede prisstigninger trukket op i priserne. Det er forventningen, at disse effekter vil have aftagende effekt over de kommende måneder. Det kan dog være, at de stigende energipriser i nogen grad vil opveje den faldende stigningstakt. Kerneinflationen i USA ligger markant højere i USA ift. Europa, men med en annualiseret rate i februar på 4,3% er retningen nedafgående. Flere af de underkomponenter, som har trukket inflationen op, viser allerede nu tegn på normalisering. Fx er priserne på brugte biler begyndt at falde tilbage. Jobrapporten viste, at der fortsat er fint gang i aktiviteten i amerikansk økonomi med 431k nye i job i marts. Det var ganske vist lidt under forventningerne på 490k, men blev opvejet af en revision (op) af tallet for februar. De gennemsnitlige timelønninger stiger fortsat, men vi er forbeholdene overfor at bruge timelønninger som et udtryk for de generelle lønninger, da der stadig er forstyrrelser fra corona i denne indikator. Deltagelsesgraden steg, som forventet, marginalt og således styrker arbejdsmarkedsrapporten Fed i, at de kan hæve renten, da aktiviteten i økonomien stadig er i fremgang. Markedet forventer lige nu, at Fed kommer til at hæve renten mere end, Fed selv indikerede ved det seneste møde (marts). Blandt investorerne i obligationsmarkederne betyder det, at der nu er en forventning om, at stramningerne fra Fed bliver så aggressive, at det kan bringe amerikansk økonomi i recessionen omkring årsskiftet. Det ses ved, at den amerikanske rentekurve er fuldstændig flad omkring niveauet 2,5%, og mest sigende er den effektive rente på 2-årige papirer højere end den tilsvarende på 10-årige. Det er historisk den mest træfsikre indikator for fremtidig recession. Hvis inflationen fortsætter udviklingen og lønstigninger begynder at modereres, så vil det give Fed lidt luft til ikke at være helt så aggressive med renteforhøjelser i løbet af året, som det forventes lige nu. Aktiemarkederne har da også holdt luften fint trods de stigende renter (og invertering) og er steget ganske pænt de seneste par uger. Selvom invertering af rentekurven historisk er en god indikator for forestående recession, så er der ikke nogen historisk sammenhæng imellem invertering og faldende aktiemarkeder. Lidt firkantet betragtet, så er der ikke noget i rentemarkederne, der indikerer, at Fed kommer til at stramme de pengepolitiske renter til et niveau, der vil udgøre en decideret modvind for aktier på den korte bane.