Inflation som forventet i april: Efter en nedslående forbrugerprisrapport (CPI) for USA tidligere på måneden, som viste et nyt hop i priserne, var det en kærkommen PCE (inflations-) rapport, som var fuldstændigt, som forventet. Det betød kerneinflation på 0,3% (headline 0,2%) svarende til en annualiseret rate på cirka 4%. Den månedlige stigningstakt trækkes ned af normalisering af nogle af de coronarelaterede forhold, som fx priser på brugte biler, som er fladet ud eller viser decideret fald. Når man måler prisniveauet i forhold til samme periode sidste år, betyder basiseffekter et yderligere pres nedad. På den måde faldt årsstigningstakten for anden måned i træk. Inflationsniveauerne er stadig ganske høje, og usikkerheden om udviklingen resten af året er stadig stor, men både markeder og centralbanker kan finde trøst i, at de forventede effekter er begyndt at trække ned i tallene. I obligationsmarkederne prises forventningerne til inflation stadig højere end Feds målsætning om ca. 2%, men er dog også faldet over de sidste par uger.
Referatet fra det seneste Fed-møde blev ligeledes offentliggjort i sidste uge – og det bød heller ikke på de store overraskelser. Mødet i maj var første gang, at Powell gjorde en indsats for, at markederne ikke skulle skrue forventningerne til stramninger i 2022 yderligere op. Det gjorde han blandt andet ved at sige, at man ikke aktivt overvejede at hæve renten med 0,75%-point ved de kommende møder. Af referatet fremgår det også, at Fed forventer faldende inflation frem imod 2024, men altså noget højere end målsætningen i både 2022 og 2023. Derfor er man også fast besluttet på, at få pengepolitikken tilbage imod ”neutral” relativt hurtigt. Der hersker stadig stor usikkerhed omkring outlook for amerikansk økonomi over de næste 12 måneder, men solide forbrugere og virksomheder gør centralbanken komfortable med, at amerikansk økonomi står i et godt udgangspunkt for at undgå markant længerevarende nedgang. Hvis makrodata fortsætter normaliseringen i den kommende tid, og stabiliseringen af renteforventninger ligeledes fortsætter, bør det kunne betyde, at aktiemarkederne kan genvinde noget af det tabte fra de første fem måneder af 2022.
Kina løsner restriktioner – positivt for forsyningskæder: I Kina rapporterer man om færrest Covid-19-tilfælde over de sidste tre måneder, hvilket giver myndighederne mulighed for at løsne lidt op for de restriktioner, man har haft blandt andet i Beijing og Shanghai. Myndighederne har frygtet påvirkningen fra omikron. Hvor resten af verden generelt har bedre vaccinationsrater af udsatte befolkningsgrupper, og har derfor kunne tage en mere afslappet tilgang til nedlukninger og restriktioner, har man i Kina ikke haft samme grad af vaccination, ligesom de lokale vacciner ikke ser ud til at være helt så effektive. For global økonomi har nedlukninger og restriktioner især i Shanghai givet bekymring i forhold til de i forvejen skrøbelige forsyningskæder. Derfor er bedringen kærkomment og kan da også aflæses i en højere oliepris som følge af højere vækstforventninger. Lokalt i Kina er man også begyndt at stimulere i form af finanspolitik målrettet bl.a. bilsalg og ejendomssektoren. Uden indblanding fra de kinesiske politikere, virker det ikke usandsynligt, at Kina i år vil opleve lavere vækst end USA. Med henblik på at det kinesiske kommunistiske parti har kongres i andet halvår 2022, hvor Xi Jinping går efter en periode mere, kan man forvente, at man fra styrets side ønsker bedre makroøkonomiske rammeforhold. Sammen med premiereministeren, Li Keqiangs udmelding om, at alle midler bør tages i brug for at stabilisere vækst gør det, at man kan forvente yderligere tiltag, som bør styrke væksten. Det giver bedre udsigter for kinesisk økonomi, men også for global økonomi, som altid er påvirket af, hvad der foregår i Kina og især i forhold til de udsatte forsyningskæder. Marginalt er udviklingen i Kina svagt positiv for risikoaktiver.