2023 har budt på højere renter, stramme toner fra centralbankerne og aktiemarkeder som generelt set har klaret sig fint, men underliggende har budt på stor spredning blandt regioner og sektorer. Stemningen blandt investorerne har dog været særdeles god igennem november og december. Signalerne fra centralbankerne har været en smule mere afventende, end vi har været vant til de sidste par år. Det har investorerne hurtigt samlet op, hvilket har resulteret i markante rentefald (~stigende kurser) og fremgang på aktiemarkederne. Man er begyndt at prise rentesænkelser ind i 2024 i en grad, vi ikke har set tidligere. For bare få måneder siden var mantraet ”højere rente i længere tid”, men investorerne tror ikke længere på, at det betyder styringsrenter på de nuværende niveauer (hverken i EU eller USA), når vi når til sommeren 2024.
Årsagen til den gode stemning og forventningen om lavere renter skyldes den fortsatte bedring i inflationsrapporterne. Selvom den samlede kerneinflation stadig ligger for højt i både eurozonen og USA (kerneinflation 4,2% & 3,5% respektive), så har de seneste rapporter gjort investorerne komfortable om, at inflationen har kurs imod målsætningen om 2%, uden at det har gjort større skade på økonomien, end at specielt beskæftigelsen holder sig på rekordhøje niveauer. Specielt i USA har investorerne taget til sig, at der stadig er fremgang i økonomien, om end det er med lidt lavere fart, end det var tilfældet i Q3, hvor væksten var bomstærk. Jobskabelsen har i gennemsnit per måned ligget på lige over 230 tusinder i 2023, hvilket i højere grad er konsistent med en såkaldt blød landing end de 410 tusinder i gennemsnit per måned i 2022. Summen af aftagende inflation og moderation af vækst, har givet liv til forventningen om at ECB og Fed som minimum i 2024, for ikke at øge realrenterne, vil justere styringsrenterne ned i samme omfang, som inflationen falder. For investorerne betyder det, at man nu ikke alene kan ane rentetoppen, men hvis makrobilledet udspiller sig som forventet, kan rentesænkelser ligeledes komme på tale. Desuden har markederne taget pænt imod udskudte finanslovsforhandlinger, og at USA/Iran ikke er blevet draget ind i konflikten i Gaza. Samlet set, har det betydet markant fremgang på tværs af aktier, globale obligationer og danske obligationer siden den 31. oktober.
Derfor er manges øjne i denne uge rettet imod Washington og Frankfurt, hvor Fed & ECB holder deres sidste møder for 2023. Fælles for begge centralbanker er, at tonen har ændret sig den seneste tid. Medlemmer begge steder har umiddelbart ikke gjort det store for at snakke forventningerne om rentefald næste år ned. ECB har ensidigt mandat til at sikre stabil inflation omkring 2%. Med et nuværende niveau for kerneinflationen i eurozonen på over det dobbelte af målsætningen, virker det aggressivt at forvente, at ECB sænker renten fem gange i 2024 som markedet ellers forventer pt. Derfor lytter vi til, hvordan Lagarde på pressemødet torsdag kommer til at kommunikere forventningerne til de næste 12 måneders rentepolitik. På samme måde holder vi øje med om Fed (onsdag) ændrer nuancerne i deres kommunikation, specifikt om der skulle være områder af vækst de er bekymret omkring. Fed har lidt mere fleksibilitet i deres mandat og kan begrunde lavere renter med lavere inflation eller lavere vækst. Som optakt til Fed-mødet, får vi CPI (forbrugerpriser) for USA tirsdag. Her er forventningen, at prisudviklingen vil være nogenlunde på linje med måneden før (CPI ligger typisk højere end Feds foretrukne mål, PCE). Hvis det er tilfældet, vil det formentlig ikke rokke det store ved Fed’s tilgang, men ikke desto mindre byder ugen der kommer på rigeligt af begivenheder, som kan få betydning for de finansielle markeder.