De seneste par uger har det amerikanske valg fyldt det meste af nyhedsfladen. Ikke desto mindre har vi fået både en frisk jobrapport (inden valget) og lavere styringsrente fra Fed (efter valget) indtil videre i november.
Jobrapporten (nonfarm payrolls) som udkom fredagen inden valget, landede overraskende markant under forventningerne. På grund af orkaner og strejker havde markedet i forvejen moderate forventninger om bare 100.000 nye jobs i oktober måned. Rapporten viste, at der kun blev skabt 12.000 nye jobs, hvilket er det laveste niveau i knap 4 år, og ikke statistisk forskelligt fra nul (rapporten er stikprøvebaseret). Den svage jobskabelse i oktober var bredt funderet over industrier med få lyspunkter (sundhedssektoren viste pæn fremgang). Lønstigningerne er fortsat på et niveau, som er spiseligt for Fed, og arbejdsløshedsraten (som kommer fra en anden rapport) forblev uændret. Pga. orkaner, strejker og generelle problemer med modellen efter COVID er der noget som tyder på, at der er meget støj i oktober-rapporten. F.eks. svarer over 500.000 personer, at de var forhindret i at gå på arbejde i oktober pga. vejret. Det er det højeste niveau i en oktober måned i al den tid, man har målinger (knap 50 år) – også mere end dobbelt så mange som tidligere år med kraftige orkaner (f.eks. 2016 & 2018). Andre indikatorer viser da heller ikke samme bekymrende tegn som nonfarm. Jobless Claims (antal som ansøger om arbejdsløshedsunderstøttelse), som ikke er modelbaseret har kun været minimalt påvirket den seneste måneds tid, med moderat stigning over en periode på fjorten dage, hvorefter antallet er faldet tilbage til ultralave niveauer omkring 220.000 nye ansøgere om ugen. Det er svært at forestille sig, at jobmarkedet skulle være ved at standse op, uden at det i et eller andet omfang ville kunne ses i jobless claims. Derfor tror vi, i første omgang at den seneste jobrapport skal ses som støj mere end signal. Risikoaktiver reagerede da heller ikke markant negativt, som det f.eks. var tilfældet ovenpå nonfarm fra juli, som på det tidspunkt viste 114.000 nye jobs.
Den forgangne uge bød på et comeback til Donald Trump som kommende præsident i USA. Det var forventet, at valget ville blive tæt, men det viste sig ikke at holde stik – Trump endte med at vinde valgmandskollegiet ret markant. Desuden har republikanerne også vundet flertal i senatet (ventet), og selvom man stadig tæller stemmer, så er det overvejende sandsynligt, at de gør rent bord og også vinder kontrol med repræsentanternes hus. Hvis det sker, så giver det Trump bedre muligheder for at gennemføre de dele af hans program, som handler om at sænke skatter. Det har markedet kvitteret for, og amerikanske aktier er steget markant siden valget. De mindre aktier (small cap, som typisk er mere indenlandsk orienteret) er steget mere end de store, og på sektorniveau har stigningerne været kraftigst iblandt de cykliske sektorer som Cyklisk Forbrug, Finans og Industri. Fuld kontrol til Trump bør omvendt være negativt for grøn omstilling, kinesiske aktier og de europæiske bilproducenter. Selvom markedet har reageret positivt på valget af Trump (pga. finanspolitisk stimulans) kan andre dele af hans planer ende med at blive en modvind for risikoaktiver, når/hvis de bliver til noget. Mest problematisk er indførslen af toldsatser og deportering af indvandre, som kan virke væksthæmmende og inflationære.
Ovenpå valget bød sidste uge også på Fed-møde, hvor renten (som ventet) blev sænket med 0,25%-point. Markedet har ovenpå valget modereret forventningerne til yderligere rentesænkelser på baggrund af inflationære implikationer fra finanspolitisk stimulans og toldssatser. I skrivende stund ligger forventningerne på vippen i forhold til om renten bliver sænket i december, hvorefter man nu kun forventer lidt over 2 rentesænkelser i 2025. På pressemødet gjorde Powell det klart, at man ikke inkorporerer potentiel ny finanspolitik, inden regeringen er tiltrådt eller inden ny politik er præsenteret og vedtaget. Vores forventning er derfor, at Fed holder kursen, hvis nøgletallene udvikler sig som forventet. Overordnet set er vi stadig neutralt allokeret på tværs af aktivklasser. På baggrund af valget har vi øget allokeringen til amerikanske aktier, hvorefter vi har en lille undervægt i Europa og undervægt i Fjernøsten eksklusiv Japan.