De to største makrorelaterede begivenheder for de finansielle markeder i den forgangne uge var rentemødet i Fed og friske jobtal for USA.
Den altoverskyggende overskrift fra Feds seneste rentemøde var, at Powell direkte adspurgt sagde, at man i Fed ikke forventer at sænke styringsrenten allerede i marts, givet den overordnede tilstand pt. i amerikansk økonomi. Det vurderede investorerne ellers, at der var omkring 50% sandsynlighed for forud for mødet. I Fed er man meget tilfredse med udviklingen i specielt kerneinflationen over de seneste 6 måneder. Powell præciserede, at man i Fed ikke kigger efter bedre (lavere) inflationsmålinger, men snarere at de kommende måneder udvikler sig på linje med andet halvår 2023. Gennemsnittet af kerninflationen (PCE) over de seneste 6 måneder har ligget omkring 0,16% pr måned, hvilket annualiseret ligger utroligt tæt på centralbankens målsætning om 2% på 12 måneder. Det betyder, at inflationen ser ud til at have udviklet sig meget gunstigt for Fed. Da målingerne kan svinge noget fra måned til måned, vil Fed gerne se lidt mere evidens for, at udviklingen fortsætter, førend de vil lette rentepresset. Inden næste møde i Fed (20/3) kommer der en enkelt PCE-rapport (og to CPI-rapporter), hvilket sandsynligvis ikke er helt nok for medlemmerne, med mindre vi får andre nøgletal som skulle tyde på, at økonomien reagerer på de høje renter. Powell noterede på pressemødet, at man i de mest rentesensitive sektorer af økonomien godt kan se effekten af renteforhøjelserne, men at den økonomiske udvikling over en bred kam har været overraskende modstandsdygtig og ikke endnu været hæmmet af renteforhøjelserne.
Fredag bød på friske jobtal for amerikansk økonomi og i rapporten som dækker januar måned, er der trods støj i tallene ikke tegn på, at virksomhederne skruer ned for ansættelser. 353 tusinde nye arbejdspladser blev skabt i januar måned, markant over forventningen på 185 tusinde, og arbejdsløsheden forblev uforandret på 3,7%. Desuden blev december også justeret pænt op. På baggrund af rapporten er der, isoleret set, ingen grund til at tro, at USA står midt i en recession. Faldet i jobopslag (JOLTS) så også ud til at have stabiliseret sig i december (offentliggjort tirsdag). Eneste hår i suppen var stigningen i timelønningerne, som også lå på det dobbelte af forventningerne. I sig selv er det positivt for lønmodtagerene (forbrugere), at lønningerne stiger, men det kan øge frygten for et nyt inflationspres nede af vejen. Timelønningerne, som er en del af nonfarm-rapporten, er dog notorisk volatile, og skal derfor tages med et gran salt. I forhold til lønudvikling plejer Fed at ligge mere vægt på Employment Cost Index (ECI), som blev offentliggjort tidligere på ugen. Lønudviklingen fra ECI overraskede positivt (marginalt lavere end ventet), og de to lønindikatorer følger samme udvikling på lidt længere horisont (12 måneder). Ikke desto mindre skal moderationen i lønninger gerne forsætte de kommende kvartaler, da det er svært at se, at det nuværende niveau (4-4,5% årligt) er kompatibelt med 2% inflation. Lønningerne kan dog godt stige mere end inflationen, hvis produktiviteten generelt stiger, fx på baggrund af effektivitetsforbedringer fra kunstig intelligens, selvom den store effekt herfra nok ligger lidt ude i fremtiden.
Samlet set ændrer sidste uges begivenheder ikke ved vores nuværende strategi, som bygger på, at inflationen for nuværende er trådt i baggrunden og får mindre betydning i de kommende kvartaler, med mindre vi ser en varig stigning. Væksten er generelt sund (bekræftet i nonfarm) og forbrugerne har det godt, da reallønningerne er steget igennem de seneste 4 år – mest for de laveste indkomstgrupper. Derfor skal vækst drive risikoaktiver fremad den kommende tid. Vi forventer dog, at de højere renter vil få effekt, om end ikke i en grad så det vil kaste USA ud i recession.