Trods en pæn start på de finansielle markeder i 2023, så er fremgangen kommet med stadigt store udsving på daglig basis. Generelt er det usikkerhed om den overordnede tilstand i økonomierne, som giver investorerne uro, da man i mindre grad har vished om, hvor meget Fed og ECB kommer til at hæve renterne yderligere. Ved årets indgang var holdningen hos de fleste analytikere, at økonomierne var på vej ned i tempo, og diskussionen gik på om det blev en blød landing, en almindelig recession eller en hård nedtur (i stil med finanskrisen). Den amerikanske jobrapport for januar (nonfarm payrolls) rokkede ved den diskussion – jobskabelsen i januar 2023 landede på over 500.000, hvilket svarer til en buldrende fremgang. Efter utallige chok til økonomierne de seneste par år skal man dog tage de enkelte markoøkonomiske observationer med forbehold, da specielt sæsonkorrektionen (som skal sikre at vi kan sammenligne tal fra måned til måned) er påvirket. Således faldt beskæftigelsen i januar, før sæsonkorrektionen, med over 2,5 mio arbejdspladser. Det er ganske vist den bedste januar måned siden 2010, sandsynligvis på grund af generelt varmere vejr, men forskellen på omkring 3 mio. arbejdspladser vidner om usikkerheden. Andre steder har vi set revidering af sæsonkorrektionen have markant effekt på inflationsmålinger. Det er vigtigt at have in mente, når vi skal vurdere tilstanden i økonomierne – typisk har vi brug for mere end én måneds observation for at kunne vurdere retningen. Det gør det mindre sandsynligt, at Fed skulle vende tilbage til at hæve renterne med mere end 0,25%, som de vendte tilbage til ved seneste møde. Omvendt ser det ud til at investorerne i stigende grad har taget ”højere renter, i længere tid” til sig og ikke længere priser markante rentesænkelser ind om 12-24 måneder. Det kommer på en baggrund om, at amerikansk økonomi vurderes stærk, og at inflationspresset måske nok er aftagende, men i mindre omfang end man vurderede ved årets start. I Europa er det altoverskyggende problem for ECB, at vi endnu ikke kan identificere en top i inflationen. Med et lag på cirka tre kvartaler forventes europæisk økonomi at følge udviklingen i USA, hvorfor vi snart gerne skulle se, at stigningstakterne i priser aftager. Hvis ikke det sker, vil der komme yderligere pres på ECB for at hæve renterne mere end de yderligere 1,5%, der forventes pt.
De vigtigste nøgletal i ugen der kommer, er friske tal for tilstanden på det amerikanske jobmarked. Det vigtigste er naturligvis beskæftigelsen, som kommer fredag, men allerede onsdag får vi nye tal for virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft i form af antallet af jobopslag (JOLTS). Det har ligget 60-100% højere end antallet af arbejdsløse i noget tid og har været den kraftigste indikator af, hvor stramt det amerikanske jobmarked er pt. Mere højfrekvent data tyder på, at efterspørgslen stadig er høj, men kraftigt aftagende, specielt i januar og februar, hvilket vil være kærkomment for Fed, hvis det bliver bekræftet i den officielle rapport onsdag. Desuden holder vi i denne uge øje med, hvordan de forskellige medlemmer af Fed udtaler sig da, det er sidste chance inden de lørdag går ind i deres ”stille periode” forud for næste rentemøde 21.-22. marts.
Hvis den fornyede tro på bedre vækst end frygtet bliver yderligere bekræftet, vil vi i højere grad se de nuværende renteniveauer blive priset ind i længere tid. Det vil betyde, at aktie- og obligationsmarkeder ikke vil opleve medvind fra faldende renter. Omvendt vil det være positivt at højere vækst vil betyde bedre indtjening i virksomhederne, end man måske ellers havde frygtet ligesom merpræmien på virksomhedsobligationer, alt andet lige, ikke vil stige så meget som ellers. Generelt hælder vi til, at vi endnu ikke har set de fulde effekter af de rentestigninger, der er kommet fra både Fed og ECB, og at aktiviteten vil aftage de kommende måneder som følge heraf. Således vi inden sommerferien igen vil opleve, at diskussionen vil dreje sig om en blød landing eller en mild recession. Det vil betyde marginalt aftagende pres fra stigende renter og (behærsket) effekt på indtjeningsniveauerne i virksomhederne, hvorfor udsigterne er konstruktive for risikoaktiver (aktier og virksomhedsobligationer). Det er dog behæftet med stor usikkerhed, da markobilledet i øjeblikket er sjældent usikkert, blandt andet på grund af de massive rentestigninger vi har set, men som ikke har fået fuld effekt endnu.