Den igangværende uge byder på en række store events på makrofronten. I dag, tirsdag, lander friske tal for inflation (CPI) i både euroland og USA. Mandag så vi dansk inflation rette sig pænt, selvom den primære forbedring lå blandt komponenterne som relaterer sig til energi og fødevarer. Det understreger, hvor store udsving der kan være i denne type af makroøkonomiske indikatorer. Forventningen til prisudviklingen i euroland i maj er i tråd med tallene for Danmark, at priserne generelt faldt lidt over måneden. I givet fald vil det lette lidt af presset på ECB (mere om det senere), som kom senere i gang med rentestigninger end Fed. I USA er forventningen af priserne generelt viste moderate stigninger i maj, men at specielt service-fagene (ex bolig) og dermed kerneinflation stadig ligger alt for højt. De vestlige centralbanker er bygget om at sikre stabil, lav inflation. Det har de af forskellige årsager ikke lykkedes med de seneste to år. Det har medført hidtil usete rentestigninger, som er kommet over en meget kort periode. Selvom de årlige stigningstakter i priser i forbrugsledet stadig ligger langt over centralbankernes målsætning (omkring 2%), så er der alligevel tegn på, at moderationen er i gang. Nogle af de grupper som har været med til at trække gevaldigt op i inflationstallene har allerede i noget tid vist faldende tendenser. Det gælder fx brugte biler i USA, råvarer og inputpriser generelt. Bekymringen blandt centralbankerne er, at lønstigningstakten vil komme til at ligge et fornyet pres på inflationen, når vi kommer lidt længere frem. Overordnet set er vurderingen, at lønninger godt kan stige lidt mere end forbrugerpriser, uden at det sætter gang i en løn-pris spiral – specielt hvis økonomierne oplever produktivitetsforbedringer, som man så det i 1990’ernes opsving, hvor teknologi var med til at øge produktivitet og lønninger, uden at der var pres på inflationen. Selvom centralbankerne ikke er i mål, giver den nuværende situation noget forhåbning om, at pilen peger den rigtige vej.
I denne uge får vi mere indsigt i hvor komfortable Fed og ECB er med netop den udvikling. Fed holder møde i dag (tirsdag) og onsdag – hvor deres rentebeslutning offentliggøres. På det seneste møde indikerede Powell (Fed chef), at en pause kunne være nært forestående, og markedet forventer for første gang i lang tid, at det er mest sandsynligt, at man ikke rører ved renten ved dette møde. Da Fed har lagt vægt på, at deres beslutninger er dataafhængige, kan dagens inflationstal eventuelt godt rokke lidt ved den beslutning. Mest sandsynligt er det dog, at de ikke gør noget i denne omgang men indikerer, at det ikke betyder, at de er færdige med at hæve renten, hvorfor der potentielt kan komme en rentestigning mere senere på året. Interessant bliver det også at se deres opdaterede estimater af, hvordan de forventer, at realøkonomien ser ud ved udgangen af året. Senest så vi at embedsmændene i Fed i modsætning til beslutningstagerne i Fed, forventede recession i USA i løbet af 2023. Desuden virker det også sandsynligt, at de vil komme med en marginal opjustering af deres inflationsestimater, hvilket vil åbne døren for en yderligere rentestigning og dermed gøre dem fleksible i forhold til, hvordan de økonomiske data lander i den kommende tid.
ECB kom senere i gang med at hæve renter, og derfor er forventningen også, at de igen ved dette møde vil hæve deres styrringsrente med 0,25%-point, som de senest gjorde det ved mødet i maj. Vi forventer, at ECB ud over på torsdag vil hæve renten 1-2 gange yderligere i 2023 til trods for de mere favorable inflationsmålinger i maj. Basiseffekter vil hjælpe ECB lidt på vej i de kommende måneder.
Konsekvensen er, at vi begynder at være meget tæt på en top i styringsrenter. Den store stigning over de seneste 12-15 måneder betyder dog, at det er svært at forestille sig, at økonomierne ikke kommer ned i tempo. Vækstmæssigt kommer vi fra et højt niveau, og virksomhedernes regnskaber viser sig ganske robuste. Det giver noget fortrøstning i forhold til, at vi ikke ender i en dyb recession. En mere almindelig recession (1-2%-point ekstra arbejdsløshed, 10-15% lavere indtjening i virksomhederne) betyder normalt, at investorerne til en vis grad kigger igennem recessionen. Det vil efterlade de finansielle markeder med fint potentiale, efter at en række risikoelementer er forsvundet eller formindsket den senere tid i form af bankkrise og gældsloft. Udsvingene kan sandsynligvis godt fortsætte som økonomierne mærker de reelle effekter af den strammere pengepolitik og lavere likviditet.