I Carnegie har vi stor fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering og samarbejder blandt andet med Finanstilsynet, Finans Danmark, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), skattemyndigheder og Erhvervsstyrelsen.
Vi ønsker at leve op til kundernes, samfundets og myndighedernes forventninger til os som finansiel virksomhed i forhold til at forhindre, at Carnegie eller vores kunder bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.
Vi tager vores ansvar alvorligt i forhold til at identificere mistænkelige forhold og at underrette relevante myndigheder. Afsættet for bankens forebyggende arbejde er kendskabet til bankens kunder kombineret med vurderingen af risikoen for, at banken eller bankens kunder vil blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Der foretages løbende risikovurdering på koncernniveau og lokalt i filialen, hvilket danner grundlag for bankens politikker, forretningsgange, systemer og kontroller på området. Såvel i Danmark som i de øvrige selskaber i Carnegie-gruppen er der ansat medarbejdere med ansvar for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Der foretages grundige kontroller af filialens arbejde på dette område.
Carnegie har fokus på den løbende uddannelse af alle medarbejdere for at sikre, at de er fortrolige med alle regler, politikker og forretningsgange, og at Carnegie lever op til kravene om kontinuerligt kundekendskab og opmærksomhedspligt. Ydermere har Carnegie implementeret systemovervågning af kunder og transaktioner med henblik på evt. underretning om mistænkelige forhold/transaktioner.