Velkommen til Carnegie
Carnegie er den førende investeringsbank for virksomheder og investorer med et nordisk fokus. I Danmark tilbyder vi finansiel rådgivning inden for Investment Banking (virksomhedstransaktioner), Securities (analyse og handel med aktier) og Wealth Management (forvaltning af private formuer).
Vores forretningsfilosofi er enkel. Vi leverer rådgivning, der er kendetegnet ved integritet, kvalitet og stort engagement. Vi vil være kundens foretrukne samarbejdspartner, og det er vores vigtigste målsætning at hjælpe vores kunder til at gøre en god forretning, der samtidig er til gavn for samfundet. Dette opnår vi ved at have kontinuerligt fokus på at tiltrække og fastholde de dygtigste specialister med udgangspunkt i vores positive arbejdskultur.
Carnegie vil være den menneskelige version af en investeringsbank! Vi ønsker at skabe de bedste betingelser for vores medarbejderes succes. Vores dagligdag er baseret på teamwork, informationsdeling og fleksibilitet samtidig med, at vi belønner individuel præstation og udvikling. Derved kan vi give vores kunder den bedste rådgivning, samtidig med at vi skaber livskvalitet for vores medarbejdere.
Carnegie Investment Bank Danmark er en del af Carnegie gruppen med 850 medarbejdere på kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England og USA.
Velkommen til Carnegie.
Jacob Bastholm, CEO